McDonald's Persondatapolitik - Danmark

Sidst opdateret: Januar 2023

Denne Persondatapolitik beskriver, hvordan vi – Food Folk Danmark ApS ("McDonald's), CVR-nummer 24214087, Falkoner Alle, 2000 Frederiksberg, som den dataansvarlige for dine personoplysninger – indsamler, bruger, beskytter og deler vores kunders persondata. Ved "kunder" forstås de, der besøger vores restauranter, bruger vores websites og mobil-apps, deltager i vores konkurrencer via vores forskellige kampagner, eller i øvrigt har interaktion med os.

Mange af vores restauranter ejes og drives af franchisetagere, som er selvstændige erhvervsdrivende. Denne Persondatapolitik er ikke gældende for vores franchisetagere eller for websites eller mobil-apps, som de står for. Vi henviser til disse franchisetageres egne persondatapolitikker for oplysninger om, hvordan de behandler kundeoplysninger.

 

1.   Hvilke oplysninger indsamler vi?

Vi kan indsamle persondata om dig, når du besøger vores restauranter, herunder bl.a. når du efterfølgende henvender dig til os fordi du f.eks. vil klage over noget bestemt, bruger vores websites eller mobil-apps (under ét “Onlinetjenester”) eller i øvrigt har interaktion med os f.eks. ved at deltage i vores konkurrencer og kampagner. De oplysninger, vi indsamler, kan opdeles i tre grupper: (a) oplysninger, som du selv giver os; (b) oplysninger, som vi indsamler ved hjælp af automatiserede metoder, og (c) oplysninger, som vi indsamler fra andre kilder.

Vi kan kombinere oplysninger, som du giver os, med oplysninger, som vi indsamler ved hjælp af automatiserede metoder, og med oplysninger, som vi modtager fra andre kilder.

 

Personoplysninger, du giver os:
 
  • identifikationsoplysninger, såsom navn, post- og mailadresse, telefonnummer, fødselsdato;

  • kontaktoplysninger, når du tilmelder dig Onlinetjenesterne, logger ind på Wi-Fi, deltager i en af vores konkurrencer eller kontakter os pr. telefon gennem Onlinetjenesterne, sociale medier, eller vores webformular;

  • transaktionsoplysninger, herunder oplysninger om produkter, du køber, priser, købssted og -tidspunkt, betalingsmåde, betalingsoplysninger, benyttelser af rabatter, Deals eller Rewards;

  • Kontooplysninger, såsom det brugernavn eller password (eller andet, der identificerer dig), du bruger til at tilgå Onlinetjenesterne eller til at købe eller bruge vores produkter og tjenester;

  • Profiloplysninger, herunder hvilke produkter og tjenester som du synes om, eller hvilke tidspunkter du foretrækker at besøge os på; og

  • oplysninger om, at du er medlem af vores kundeklub, MyMcDonald’s Rewards, indsamling af points baseret på dine køb hos os, din scanning af QR-kode for at opnå Rewards samt din anvendelse af Deals og Rewards til dine køb;

  • dine generelle præferencer og købshistorik, hvis du er medlem af vores kundeklub, MyMcDonald’s Rewards;

  • oplysninger i forbindelse med din mobilbestilling (Mobile Pay & Order eller "MOP"), såsom oplysninger om dit tilknyttede betalingskort, de bestilte produkter og den valgte restaurant til afhentning; og

  • Øvrige personlige oplysninger, som du måtte vælge at give os, når du interagerer med os, f.eks. når du henvender dig til os, herunder f.eks. i forbindelse med en klage, uanset om du gør dette via sociale medier eller via vores webformular, eller deltager i kundetilfredshedsundersøgelser mv.

Vi har også automatiseret indsamling af oplysninger, som anvender automatiseret teknologi til at indsamle oplysninger fra dit computersystem eller din mobilenhed, når du besøger vores restauranter, bruger Onlinetjenesterne eller forskellige teknologier i restauranterne

 

Personoplysninger, vi indsamler automatisk:
 
  • Din IP-adresse;

  • Din computers eller mobile enheds operativsystem og browsertype; typen af din mobilenhed og indstillingerne af den;

  • UDID (unique device identifier) eller MEID (mobile equipment identifier) for din mobilenhed;

  • Serienumre på enheder og komponenter;

  • Reklameidentifikatorer (IDFA, IFA eller lignende) eller lignende identifikatorer;

  • Henvisende website (side, hvorfra du kom ind på vores site) eller applikation;

  • Onlineaktivitet på andre websites, applikationer eller sociale medier;

  • Øvrige oplysninger om internettrafik, herunder oplysninger om, hvilke websites du tilgår, og hvor ofte du logger ind på sociale medier, streamingtjenester mv.;

  • Din kommunikation til eller om os på sociale medier;

  • ordrenummer og kvittering, der genereres ved mobilbestilling ved brug af MOP; og

  • Aktivitet i relation til måden, du bruger Onlinetjenesterne, f.eks. hvilke sider du besøger på vores sites eller i vores mobil-apps.

 

Særligt om lokationsoplysninger

Onlinetjenesterne og teknologier i restauranterne kan indsamle oplysninger om din mobilenheds eller computers nøjagtige lokation ved brug af geolokalisering og teknologier som f.eks. GPS, Wi-Fi, Bluetooth eller afstand til sendemast. På de fleste mobilenheder og computersystemer kan du i indstillingerne for enheden eller web-browseren tilbagekalde din tilladelse til, at vi må indsamle disse oplysninger. Hvis du har nogen spørgsmål til, hvordan du forhindrer os i at indsamle oplysninger om din nøjagtige lokation, anbefaler vi, at du kontakter tjenesteudbyderen for din mobilenhed, producenten af enheden eller udbyderen af din web-browser. Onlinetjenesterne og teknologier i restauranterne fungerer muligvis ikke korrekt uden oplysninger om din lokation. Hvis du gerne vil have, at vi sletter indsamlede oplysninger, som kan bruges til at identificere din lokation, kontakt os da venligst på nedenstående adresse, telefonnummer eller mailadresse. Der kan [dog] være oplysninger, som vi efter loven har pligt til at opbevare.

Hvis du har valgt at benytte mobilbestilling via MOP, vil du blive anmodet om at give tilladelse til at anvende din lokation alene med det formål for at sikre, at du har valgt en bestilling hos en restaurant, du tidsmæssigt kan nå frem til, når din bestilling er klar.

 
Oplysninger fra andre kilder

Vi kan indsamle oplysninger om dig fra andre selskaber og organisationer. Vi kan også indsamle offentligt tilgængelige oplysninger. Det kan f.eks. være, når du interagerer med os via sociale medier, såsom Facebook.

 

2.   Hvordan bruger vi de indsamlede oplysninger?

De oplysninger, vi indsamler, kan vi bl.a. anvende til at:

 

  • Udføre ting, du beder os om, udføre bestillinger og behandle betalinger for vores produkter og tjenester;

  • Fortælle dig om vores produkter og tjenester, konkurrencer, tilbud, kampagner eller særlige begivenheder, som vi mener kan være af interesse for dig (hvis du giver os tilladelse hertil);

  • Fortælle dig om vores forretningspartneres produkter og tjenester til brug for målrettet markedsføring og profilering (hvis du giver os tilladelse hertil) samt segmentering med henblik på direkte kommunikation;

  • Sende dig emails, hvis du har sagt ja til at modtage sådanne, til brug for markedsføring på sociale medier (f.eks. Facebook Families, Snapchat, Pinterest, Google Ads., nyhedsbreve og bannere via DV360 eller Adform);

  • Kommunikere med dig om dine bestillinger, dine køb eller konti hos os, eller om dine anmodninger, spørgsmål og kommentarer;

  • give dig en mere personaliseret oplevelse i vores restauranter, Onlinetjenesterne og gennem kundeklubben MyMcDonald's Rewards,

  • Drive vores virksomhed, herunder udvikle nye produkter og tjenester, foretage forbrugerundersøgelser og vurdere effekten af vores salgs-, markedsførings- og reklameaktiviteter;

  • vedligeholde, administrere og forbedre vores produkter, tilbud, kampagner, kundeklubben MyMcDonald's Rewards, Onlinetjenesterne og anden teknologi samt kommunikere med dig i forbindelse hertil (såsom til brug for retargeting);

  • sikre korrekt håndtering af din mobilbestilling og udlevering af de bestilte produkter;

  • Behandle en eventuel klage fra dig via vores forskellige kommunikationskanaler, herunder via sociale medier, vores webformular, eller når vi registrerer din klage i vores gæstehenvendelsessystem;

  • Føre statistik og anvende oplysningerne til analytiske formål, herunder i visse tilfælde ved anonymisering af dine oplysninger;

  • beskytte os mod, opdage og forhindre svig og anden form for kriminalitet, krav og andre forpligtelser;

  • Overholde gældende lov.

 

Retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger
 
  • dit samtykke (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og betalingslovens § 125, stk. 2, for så vidt angår købsoplysninger i forbindelse med MyMcDonald’s Rewards),

  • opfyldelse af aftale med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b),

  • opfyldelse af en retlig forpligtelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c) eller

  • vores legitime interesse i tilfælde, hvor dine interesser ikke anses for at overstige vores interesse i f.eks. at målrette markedsføringstiltag, forbedre og videreudvikle vores produkter, tjenester og kundeklubben MyMcDonald's Rewards, administration af din deltagelse i konkurrencer via vores forskellige kampagnetiltag, eller for at kommunikere med dig for at besvare din henvendelse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).

Vi kan også bruge de indsamlede oplysninger om dig på andre måder, som du i så fald vil blive orienteret om, når oplysningerne indsamles, eller, såfremt indsamlingen kræver din forudgående tilladelse, vil du blive bedt om at give tilladelse hertil, før vi behandler dine oplysninger.

 

3.   Hvordan deler vi de indsamlede oplysninger?

 

  • Inden for McDonald's-Familien. Ved McDonald's-Familien forstås McDonald’s Corporation, samt Food Folk, vores tilknyttede virksomheder, datterselskaber og franchisetagere. Medlemmer af McDonald’s-Familien, som modtager sådanne oplysninger fra os, må ikke bruge eller dele oplysningerne ud over som anført i denne Persondatapolitik.

  • Med tredjemænd, som leverer ydelser til os, herunder udfører bestillinger, leverer databehandlings- eller andre IT-relaterede ydelser, administrerer kampagner, konkurrencer og lodtrækninger, udfører research- og analysearbejde, og personaliserer kundeoplevelsen for McDonald’s kunder. Ingen af disse tredjemænd må anvende oplysningerne eller dele dem til noget andet formål end at levere ydelser på vores vegne. 

  • Med udbydere af sociale medier, hvor vi har en fanside, f.eks. ved at du kommentarer, liker eller på anden måde har aktivitet på de sider, vi har oprettet på sociale medier, herunder Facebook og Instagram. Vi kan også dele dine almindelige personoplysninger med udbydere af sociale medier til markedsføringsmæssige formål (retargeting), herunder f.eks. i forbindelse med Facebooks Custom Audiences. 

  • Hvis vi af strategiske eller andre forretningsmæssige årsager træffer beslutning om at sælge eller overdrage hele eller en del af vores forretning. Som led i et sådant salg eller en sådan overdragelse vil vi kunne videregive indsamlede oplysninger, herunder kundeoplysninger, til parter involveret i salget eller overdragelsen.

  • For at overholde enhver lov, bekendtgørelse eller lignende, imødekommelse af en retsanmodning, sikre beskyttelse af Onlinetjenesterne og teknologier i restauranterne, fremsættelse af eller forsvar mod sagsanlæg eller -krav, beskyttelse af vores organisations, vores medarbejderes eller vores franchisetageres interesser eller sikkerhed, eller medlemmer af offentlighedens interesser eller sikkerhed, eller til brug for undersøgelsen af svig eller anden kriminalitet eller overtrædelse af vores politikker.

 

4.   Brug af cookies

Vores brug af cookies er nærmere beskrevet i vores cookiepolitik, som du kan læse her.

 

5.    Databeskyttelse i forhold til børn

Vi forstår vigtigheden af at beskytte dine personoplysninger, når du bruger Onlinetjenesterne. Vi tager især beskyttelsen af børns personoplysninger meget alvorligt, når de besøger eller bruger Onlinetjenesterne. Dette afsnit 5 (databeskyttelse i forhold til børn) har til formål at give svar på spørgsmål om, hvordan vi bruger personoplysninger indsamlet om børn under 16, som bruger Onlinetjenesterne.

 

A.    Hvilke personoplysninger indsamler I?

Der er mange forskellige features på vores sider, f.eks. spil og malebøger, som hverken børn eller deres forældre skal afgive personoplysninger for, at barnet kan bruge. Nogle gange indsamler vi dog visse former for personoplysninger om børn, f.eks. i forbindelse med en aktivitet eller når barnet bliver tilmeldt McDonald’s klubber såsom FamilieTid. I så fald kan vi indsamle oplysninger om børns mailadresse og postadresse, hvis en forælder har afgivet disse oplysninger.

Vi indsamler ikke personoplysninger fra børn under 16 uden tilladelse fra forælder eller værge. Hvis en sådan tilladelse er påkrævet, indsamler vi din mailadresse med det formål at forklare dig, hvordan vi bruger oplysningerne og få din tilladelse til at indsamle oplysningerne om barnet.

 

B.    Hvordan bruger I de indsamlede personoplysninger?

Vi kan bruge oplysningerne til at fremsende en fødselsdagsvoucher en gang årligt til barnet. Såfremt vi modtager en anmodning fra forældre på vegne af børn, kan vi ligeledes anvende oplysningerne til at identificere barnets medlemsskab i FamilieTid. Vi vil i så fald anvende din mailadresse til at give dig oplysninger om vores brug af barnets personoplysninger eller få din tilladelse. Denne behandling er baseret på vores legitime interesse, herunder til at håndtere kontakt med barnet.

 

C.    Hvordan deler I personoplysningerne?

Vi kan dele personoplysninger om børn med andre, hvis det med rimelighed kan siges at være nødvendigt, i følgende tilfælde:

 

  • For at beskytte sikkerheden eller integriteten af Onlinetjenesterne.

  • For at træffe forholdsregler mod at ifalde ansvar eller hæftelse.

  • Hvis vi ved lov er forpligtet til, eller af statslige myndigheder anmodes om, at videregive oplysninger.

  • Hvis vi mener, at videregivelsen er nødvendig eller formålstjenstlig for at undgå fysisk skade eller økonomisk tab.

  • Ved mistanke om eller konstatering af en strafbar handling.

 

Vi kan også videregive personoplysninger om børn til tredjemænd, som leverer ydelser til os. Det kan være ydelser i form af hosting af vores sites, tekniske ydelser, eller efterkomme anmodninger. Sådanne tredjemænd må ikke videregive personoplysninger, de modtager fra os, medmindre videregivelsen er nødvendig for, at de kan levere den aftalte ydelse til os.

 

D.    Henvendelser fra forældre om databeskyttelse i forhold til børn

Du kan bede om at se de personoplysninger, vi har indsamlet fra dit barn, og som ikke er blevet slettet, og du kan også bede os slette personoplysninger, som ikke er slettet allerede. Du kan også nægte os tilladelse til videre indsamling af personoplysninger fra dit barn, selv hvis du tidligere har givet samtykke dertil. Hvis du ønsker dette, kontakt os da venligst pr. telefon, mail eller brev (se kontaktoplysninger nedenfor).

 

E.    Hvem skal jeg henvende mig til vedrørende databeskyttelse i forhold til børn?

Vi anbefaler, at forældre holder øje med deres børns online-aktiviteter. Har du spørgsmål om vores databeskyttelse i forhold til børn, kontakt os da venligst på nedenstående adresse/mailadresse.

 

6.   Dine rettigheder

Du har ret til at anmode om:

 

  • indsigt i dine personoplysninger;

  • berigtigelse af dine personoplysninger;

  • sletning af dine personoplysninger;

  • begrænsning af behandling af dine personoplysninger;

  • dataportabilitet (dvs. at få udleveret visse personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format eller transmitteret sådanne oplysninger til en ny dataansvarlig, hvis dette er teknisk muligt).

Du har ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger, herunder i forbindelse med direkte markedsføring.

Hvis du har givet samtykke til at modtage markedsføringsmeddelelser fra os, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at fravælge dem ved at følge anvisningerne i de markedsføringsmeddelelser, vi sender til dig. Din tilbagetrækning vil dog først have virkning fremadrettet. Normalt kan du også finde dine overordnede kommunikationspræferencer og vejledning i, hvordan du takker nej til at modtage kommunikation, i profil-sektionen af Onlinetjenesterne, du bruger. Det er også muligt, at du kan ændre dine kommunikationspræferencer via indstillingerne på din enhed. 

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte os her eller via kundeservice@mcdonalds.dk

Selv om du har takket nej til at modtage markedsføringsmeddelelser fra os, vil du stadig modtage meddelelser vedrørende dine transaktioner, eventuelle konti du har hos os eller konkurrencer eller lodtrækninger, du har deltaget i. Hvis du har fravalgt én form for meddelelser, betyder det ikke, at du har fravalgt andre former. For eksempel, hvis du har takket nej til at modtage e-mails med markedsføringsindhold, kan du godt stadigvæk modtage SMS'er med markedsføringsindhold, hvis du har sagt ja til at modtage SMS'er. Og hvis du modtager beskeder fra en McDonald's-franchisetager, kan du kun fravælge at modtage disse ved direkte henvendelse til den pågældende.

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjemand til brug for direkte markedsføring fra dem, medmindre du giver os tilladelse til det. Når vi sender dig meddelelse herom, og du giver samtykke, deler vi dine personoplysninger på den måde, du har givet tilladelse til.

Dette samtykke kan naturligvis også tilbagekaldes ved at kontakte Food Danmark ApS her eller via kundeservice@mcdonalds.dk.

Du har ret til at klage til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk), hvis du er uenig i vores behandling af dine oplysninger. Vi opfordrer dig naturligvis altid til at tage kontakt til os, før du klager til Datatilsynet.

 

7.   Links til andre websites og sociale medier

Onlinetjenesterne kan indeholde links til websites, som drives af tredjemand. Hvis du følger et sådant link, anbefales du at læse det pågældende websites Persondatapolitik, vilkår og betingelser samt øvrige politikker. Vi er ikke ansvarlige for nogen tredjemands politikker og praksis. Eventuelle oplysninger, du måtte give til sådanne tredjemand, vil blive behandlet i overensstemmelse med deres Persondatapolitik, vilkår og betingelser samt øvrige politikker. Fsva. vores sider på sociale medier, herunder f.eks. Facebook, kan vi have et fælles dataansvar for den behandling af dine personoplysninger, som finder sted på siden. Det betyder, at både denne Persondatapolitik og det sociale medies vilkår indeholder information om behandlingen af dine personoplysninger og derfor kan være relevante for dig at læse.

Der kan også være udbydere af andre apps, tools, widgets og plug-ins på Onlinetjenesterne, som f.eks. Facebook “Synes godt om”-knapper, og disse vil muligvis også anvende automatiserede metoder til indsamling af oplysninger om, hvordan du anvender disse features. Disse organisationer kan anvende dine oplysninger i overensstemmelse med deres egne politikker.

 

8.   Datasikkerhed

Vi ønsker at tage alle nødvendige forholdsregler for at beskytte dine personoplysninger. Vores tekniske, administrative og fysiske procedurer er designet til at sørge for, at der ikke sker hændelig, uretmæssig eller uautoriseret tab, tilgang, videregivelse, brug, ændring eller ødelæggelse af personlige oplysninger. Vi gør alt, hvad vi kan for at beskytte vores informationssystemer, men ingen website, mobilapplikation eller computersystem, og ingen transmission af data over internettet eller noget andet offentligt netværk kan garanteres at være 100% sikker.

 

9.   Opbevaring af personoplysninger

Vi opbevarer dine oplysninger i det tidsrum, der er nødvendigt til de formål, der er beskrevet i denne Persondatapolitik, og som foreskrevet i vores dataopbevaringspolitik (medmindre loven kræver opbevaring i længere tid). Dette kan f.eks. være en lovpligtig opbevaring af bogføringsmateriale på 5 år efter reglerne i bogføringslovens kapitel V. 

Har du oprettet en bruger på en af vores mobil-apps, vil brugeren blive slettet efter 13 måneders inaktivitet, dvs. hvis du ikke har åbnet den pågældende mobil-app i en sammenlagt periode på 13 måneder. Vi vil altid henvende os til dig, inden vi foretager en endelig sletning af din bruger. Sletningen vil først finde sted 30 dage efter vores henvendelse, hvis du fortsat forholder dig inaktiv.

Herudover fastlægges kriterierne for det tidsrum, hvor det er nødvendigt at opbevare dine oplysninger i bl.a. i forhold til, hvorvidt det kan anses, at der er et løbende aftaleforhold med dig, eller om du er en aktiv kunde, om du har deltaget i vores konkurrencer, karakteren af dine henvendelser, herunder hvorvidt der er opstået en eventuel tvist med dig.

 

10.   Dataoverførsler til tredjelande

McDonald’s er en global organisation, og Food Folk er en nordisk organisation, begge med forretningsprocesser, ledelsesstrukturer og tekniske systemer på tværs af landegrænser. Vi kan derfor dele oplysninger om dig med andre inden for McDonald's-Familien (herunder også Food Folk familien) og overføre oplysningerne til andre lande i verden, hvor vi har aktiviteter, herunder uden for EØS. Sådanne overførsler vil alene ske i forbindelse med de formål, der er anført i denne Persondatapolitik, og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det betyder, at vi i disse situationer vil sikre et lovligt overførselsgrundlag, såsom indgåelse af EU-standardkontrakter. Du kan anmode om en kopi af EU-standardkontrakterne, hvis du kontakter os her eller via kundeservice@mcdonalds.dk.

 

11.   Ændringer i Persondatapolitikken

Denne Persondatapolitik træder i kraft på den øverst i politikken anførte dato. Vi kan til enhver tid opdatere denne Persondatapolitik. Hvis det sker, vil vi offentliggøre den ændrede version her og ændre datoen for “Sidst opdateret” (datoen, den er gældende fra) øverst i politikken. Du anbefales at tjekke med jævne mellemrum, om der er kommet en ny og ændret version.

 

12.   Sådan kontakter du os

Har du spørgsmål til denne Persondatapolitik, er du altid velkommen til at kontakte os.

Food Folk Danmark ApS
Falkoner Alle 20
2000 Frederiksberg

Kontaktformular: https://kontakt.mcdonalds.dk/

Forlad mcdonalds.dk

Vælg en McDelivery partner for at fortsætte
Vælg hvilken McDelivery partner du ønsker at benytte:
Du forlader nu mcdonalds.dk og bliver linket til et websted, der kontrolleres af en tredjepart. Indholdet og politikkerne, herunder privatlivspolitikken, på det websted, du nu besøger, kan variere fra McDonalds synspunkter og politikker. Sørg for at gennemgå politikkerne for hvert websted, du besøger. McDonald's er ikke ansvarlig for udtalelser, politikker, udtalelser eller praksis på dette websted